Image
Æble
Image
Æble
Image
Æble
 

Æblecrumble

“Denne æblecrumble er virkelig lækker og meget nem at lave. Den tager ingen tid at tilberede! Dog skal den have op til 40 min i ovnen, men det er værd at vente på! ”

55 minutter
|
6
Pers

Se ingredienser

Ingredienser

8-10 små æbler

Citron-/limesaft hvis æblerne er for søde

Kanel

Sukker

Crumble

170g hvedemel

150g smør

140g sukker

30g havregryn

SÅDAN GØR DU

1) Tænd ovnen på 185 grader varmluft. 

2) Skræl æblerne og skær dem i tynde skiver.

3) Kom dem over i et ildfast fad og hæld lidt citronsaft over, hvis æblerne er for søde. De skal gerne være lidt syrlige.

4) Hæld lidt sukker og kanel over, og massér det ind i æblerne.

Crumble
1) Skær smør i tern og bland hvedemel, havregryn og sukker sammen i en skål.

2) Ælt dejen godt, så den begynder at samle sig til små klumper.

3) Fordel smuldrdejen på æblerne. Der må gerne være meget smuldrdej på!

4) Bag kagen I midten af ovnen i ca 35-40 min. Hold øje med kagen undervejs, da det ikke er alle ovne, som varmer ens.

5) Servér med flødeskum eller cremefraiche.

Velbekomme!