Image
Cupcake
Image
Cupcakes
Image
Cupcakes
 

Citron-blåbær cupcakes

“Disse muffins er virkelig lækre. De er meget milde i smagen på en perfekt måde. Kombinationen af en lækker, blød kage med smag af citron og blåbær og smør/ostecremen, gør bare noget helt særligt. Den kan virkelig anbefales. ”

1 time
|
12
Stk

Se ingredienser

Ingredienser

60g rapsolie el. andet lign.

1 øko citron

60g sukker

2 alm. æg

1 tsk vaniljesukker

60g mel

0,5 tsk bagepulver

50-100g marcipan

100g frosne blåbær

 

Smør/ostecreme:

200g smør

150g philadelphiaost

100g smeltet, hvid chokolade

4 - 6 tsk vaniljesukker

SÅDAN GØR DU
1) Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.

2) Blend olien og hele citronen sammen i en minihakker, blender eller hvad du har.

3) Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggemasse. Kom derefter citronblandingen i.

4) Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og sigt det i æggemassen.

5) Vend det forsigtigt sammen, så luften ikke bliver slået ud.

6) Kom marcipanen i.

7) Ryst de frosne blåbær sammen med lidt sukker, så de holder deres plads i dejen uden at falde til bunds. Vend dem derefter i. 

8) Gør dine muffinsforme klar, og kom dejen 3/4 op i formene. Dejen skal have en lækker klistret olieret konsistens.

9) Bag dem i 10-20 min afhængigt af hvilken ovn du har.

Smør/ostecreme
1) Smelt chokoladen og lad den køle af.

2) Pisk smørret i ca. 1 minut, så det bliver helt hvidt og stift.

3) Pisk herefter philadelphiaosten i.

4) Kom den smeltede (meget vigtigt at den er helt kold) chokolade op i lidt ad gangen, og pisk hurtigt videre, så det ikke skiller.

5) Kom vaniljesukkeret  i og pisk færdigt. Smag den til. Den skal være meget let i konsistensen.

6) Kom den lige en tur på køl inden, du sprøjter det på dine muffins, for den skal være helt kold og stiv.

7) Pynt nu dine muffins med en lækker smør/ostecreme!

Velbekomme:)