Pistacie/hindbærtærte
“Jeg har længe haft lyst til at bage en pistacie/hindbærtærte. Jeg syntes bare, at de to smage sammen, måtte udgøre noget helt særligt! Den blev virkelig lækker med den bløde men samtidig faste creme til den sprøde crust. ”
Se ingredienser
Ingredienser
Mørdej
100g koldt smør
175g mel
75g flormelis
0,5-1 æg
Pistaciecreme
150g usaltede finthakkede pictacienødder
100g sukker - helst castor sugar
1 spsk hvedemel
1 tsk vaniljesukker
1 æg
50g smeltet smør
100ml fløde
Ekstra
Hindbærsyltetøj
Hindbær til pynt
SÅDAN GØR DU:
Mørdej
2) Skær smørret i tern.
3) Kom melet op i smørret og brug en røremaskine - det er nemmest. Det skal bare blandes godt sammen, så smørret er fordelt.
4) Kom flormelissen op i og rør videre.
5) Tilsæt nu dit æg og rør igen. Nu skal dejen helst blive helt våd og ensartet.
6) Kom den ud på bordet og saml den hurtigt, du må endelig ikke ælte den!
7) Pak dejen ind i film og sæt den på køl i 30-60min eller natten over.
Pistaciecreme
1) Bland alle de tørre ingredienser sammen.
2) Tilsæt det våde lidt ad gangen. Du skulle gerne få en lækker smooth paste.
Samling
1) Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
2) Smør en tærteform med smør og drys efter med lidt mel.
3) Rul nu dejen ud i 2-4mm tykkelse og kom den i formen.
4) Stil den på frys i ca 15 min.
5) Din tærte skal blindbages så dvs, at du fek.s. bruger ris eller bønner, som du lægger ned i tærten ovenpå et stykke bagepapir.
6) Bag tærten i 6-8 min.
7) Tag den ud af ovnen og tag risene væk.
8) Smør nu et lille tyndt lag hindbærsyltetøj på bunden.
9) Kom nu din lækre pistaciecreme ovenpå. Den skal være 2 mm fra toppen.
10) Bag den i yderligere 10-20 min. Den er færdig, når cremen stadig er lidt boblet i konsistensen og lys gylden på toppen. Den skal endelig ikke bages for meget. Cremen skal gerne være blød og fast på samme tid. Bag den nærmest lidt mindre, end du tror:)
11) Lad kagen køle af, og tag så kagen ud af formen.
12) Når kagen er kølet godt af, kan du begynde at pynte den med så mange hindbær, som du har lyst til. For at dække en hel kage skal du nok bruge omkring 4 pakker! Drys efter med lidt flormelis, for lige at give den det sidste finish:)
13) Server med en lækker kugle vaniljeis eller flødeskum - Velbekomme!