Image
Sommerkage
Image
Sommerkage
Image
Sommerkage
 

Sommerkage

“Sommerkage er noget vi alle kan forstå - den skal være frisk, dejlig mild i smagen og bare smage af sommer! Denne lækre kage er en blanding af rabarber og jordbærsmag! Den smager suverænt! - Nyd den:) ”

1 time 40 minutter
|
12
Pers

Se ingredienser

Ingredienser

Nøddebund

100 g mandler

100 g valnødder

4 æg

2 dl sukker

70 g smeltet smør

Lidt hvedemel

Rabarberkompot

200 g skåret rabarber

1,5 tsk vaniljesukker

0,5-1 citron

100 g sukker

1 bundsjat vand

Vaniljecreme

60 g sukker

40 g majsstivelse

2-3 tsk vaniljesukker og evt. stang

0,5 l mælk

1 æggeblomme

SÅDAN GØR DU

Nøddebund
1) Tænd ovnen på 180 grader.

2) Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret 1 spsk. ad gangen under stadig piskning, til massen er tyk og skinnende.

3) Smelt smørret og vend det i massen sammen med de hakkede nødder.

4) Smør en springform (24 cm) med smør og drys efter med lidt mel eller brug bagepapir.

5) Fyld nøddemassen i formen.

6) Bag nøddebunden i midten af ovnen i ca. 30 min, afhængigt af hvilken ovn du har.

7) Køl den lidt ned, og løsn den så med en kniv i kanten, mens den stadig er lidt varm - ellers kan du ikke få den ud af formen senere.

Rabarberkompot

1) Kom det hele i gryden.

2) kog det op i ca 10 min.

3) Mos rabarberne lidt, hvis ikke de gør det selv af at koge.

4) Lad grøden køle af. Du kan evt. komme den på frys, hvis du har brug for den hurtigt.

Vaniljecreme

1) Bland det hele sammen i en gryde og pisk det.

2) Lad det koge op til det tykner. Det skal helt op at koge og til melsmagen er væk - Men ikke mere end 1 minut.

3) Du skal røre konstant i cremen, så den ikke brænder på!

4) Smag den til - måske mangler den mere vaniljesukker.

5) Hæld cremen op i et ildfast fad eller et andet fladt fad.

6) Skynd dig at komme film hen over, så det rører cremen hele vejen rundt.

7) Lad den stå på køl, til den er helt kold.

Samling

1) Tag nøddebunden ud af formen.

2) Kom et lidt tykt lag rabarbergrød på nøddebunden.

3) Pisk flødeskummet stift.

4) Vend vaniljecremen i flødeskummet - der vil nok være lidt for meget vaniljecreme, men det kan du bare gemme og bruge til noget andet. Cremen skal nemlig være meget mild i smagen og må ikke være for flydende.

5) Kom vaniljecremen ovenpå rabarberkompotten i et tykt lag. Så meget der kan komme på, uden at det klasker.

6) Skær dine jordbær og pynt med dem på toppen.

Velbekomme!