Image
Yoghurt
 

Yoghurtdessert

“Yoghurtdesserten er virkelig en af mine favoritter, den smager så godt, og især på en dejlig varm sommerdag!”

35 minutter
|
4
Pers

Se ingredienser

Ingredienser

Æblegrød

3-6 æbler afhængigt af størrelsen, 

Ca. 0,5 dl vand 

2 spsk flormelis 

2 spsk vaniljesukker

Kornene fra en halv vaniljestang 

Citronsaft hvis æblerne er for søde. 

 

Crumble

50 g valnødder 

50 g Mandler 

Sukker så det dækker panden

 

Yoghurten

1,5 dl naturalyoghurt 

Vaniljesukker så det passer  

Kornene fra en halv vaniljestang 

SÅDAN GØR DU 

Æblegrød
1) Skræl æblerne og fjern kernehuset, skær dem til tern og lad dem simre en gryde med lidt vand i bunden.

2) Tilsæt alle de andre ingredienser, og smag den godt til, det kommer meget an på hvor sure æblerne er.

3) Lad det simre i omkring 10 min og kom evt. lidt mere vand i, hvis det koger væk inden æblerne er bløde.

4) Mos æblerne ud med en grydeske, hvis der er nogen, der ikke er kogt ud.

5) Lad æblegrøden køle af i køleskabet.

Crumble
1) Hak mandlerne og valnødderne i små stykker.

2) Fordel sukkeret jævnt på en pande og lad det varme op, til det er lige ved at smelte.

3) Kom så nødderne på, og rør lidt rundt. Det skal være meget gyldent i farven, når det er færdigt. 

4) Afkøl det på et stykke bagepapir.

5) Hak det lidt i småstykker, hvis det er smeltet for meget sammen. 

Yoghurten
1) Bland vaniljesukker og kornene fra vaniljestangen i yoghurten og smag den til. Det er lidt afhængigt af, hvad for en yoghurt man bruger.

Anretning
1) Find de høje glas frem:)

2) Fyld glasset halvt op med vaniljeyoghurt og put så en spiseske æblegrød i, repeter det en gang mere, men denne gang lidt mere æblegrød.

3) Kom crumblen på toppen og den er klar til servering.

På en dejlig varm sommerdag, er det en rigtig god forfriskning. 

Du kan også lave denne dessert i engangsglas, så det er lettere for børnene, og hvis du er øm over for dine flotte glas..:)

Velbekomme!